Til-  bage
        Nedenstående er nedtaget fra den engelsksprogede Kryon hjemmeside: www.kryon.com/ channellings, og herefter oversat til dansk af Sigfred Skjold. Som betingelse for brugen er i originalversionen anført: Informationen nedenfor er gratis og tilgængelig, så du kan printe den ud og distribuere den efter ønske. Der er imidlertid copyright på den, der forbyder salg af den under alle former, undtagen for udgiverens vedkommende:Lee Carroll



Alt om 2011 ... og mere


KANALISERING

alt_om_2011_og_mere

Denne live kanalisering blev givet i Sedona, Arizona

d. 11. juni 2011

 

Til hjælp for læseren er denne kanalisering blevet revurderet [af Lee og Kryon] for at muliggøre en klarere forståelse. Ofte har det, der sker live, en underforstået energi i sig, som medfører en slags kommunikation, som de trykte sider ikke har.Så nyd det forstærkede budskab givet i Sedona, Arizona på Kryons årlige Sommer Lys-konference, 2011.

 

Hilsner, kære I, jeg er Kryon i magnetisk tjeneste. Der er en kernegruppe her, og der er mange gamle sjæle. Ikke alle der sidder her, er gamle sjæle, men de fleste er. En gammel sjæls egenskab er at være et menneske, der har været på jorden igen og igen i forskellige udgaver, som I vil kalde inkarnationer. Som du sidder der i stolen, ved du det inde i dig selv. For du ved, hvordan tingene fungerer. Indvendig føler du dig værende et klogt menneske.

 

Så igen kalder vi på det, som vi benævner det "det medfødte instinkt." Det medfødte er en celleintelligens, som du har inde i dig, men som ofte adskiller sig fra dig, men som kender dig. Instinktet er det, du stoler på, når du beslutter dig for at lave sådan noget som muskel-tests og kinesiologi. Instinktet er noget, som lever i DNA feltet, som er intelligent. Instinktet er det, der taler til dig og siger: "Du har været her før." Så hvis du vil undersøge dig selv lige nu og spørge, "Har jeg været her før? Er der noget af det, der er sandt?", vil Instinktet give dig kuldegysninger, give dig indrømmelsen, give dig glæden ved følelsen, du ikke kan forfalske. Disse efterprøvelser, der kommer indefra, som siger: "Ja, du er en del af en stor plan, som du ikke kender til, når du er her. Du har hjulpet med at sætte scenen for en begivenhed på planeten, som menneskehedens bevidsthed blot har kunnet drømme om i årtusinder, og nu er du her."

 

Værende her, befinder du dig på et studiested. Du er på et sted, der ønsker at vide mere om energien der er i gang, du sidder med vilje et sted i et sæde, der er beregnet til undervisning [et skoleteater]. Én taler til mange. Mange taler til én, og det fortæller Ånden en masse om, hvem der er her og hvorfor. Meget få er her for at blive underholdt. Vi er opmærksomme på dem, der er her på grund af dem ved siden af dem. Vi er vidende om Shamanerne blandt publikum. Vi er opmærksomme på de gamle sjæle, Lemurierne - et par fra Tibet, flere fra Indien.

 

Jeg ser på visdom her, og det er det, denne forsamling handler om i dag ... fodring af vise, gamle sjæle. Når jeg vil fodre en klog, gammel sjæl, kan jeg ikke give tynd pladder, og jeg kan ikke give dig enkle ting. Så det vil blive kompliceret, og det er det, du kom for, ikke sandt? Vi vil tale om systemer i dag og om ikke-systemer. Vi vil tale om det, tingene betyder, og vi vil minde dig om oldtidens historie. Vi vil blive meget esoteriske. [Kryon smil]

 

 

Mere om Numerologi

Lad os begynde med at udvide studiet, der er i bogen, "Twelve" [Kryon Book twelwe - The Twelve Layers of DNA]. (Kryon Bog tolv – De tolv DNA lag.) Vi ønsker på en måde, der er verbal og som vil blive nedskrevet, at tilføje noget til informationen, der allerede er der, så du vil vide mere om dette, der er den nuværende energi på planeten, og som du i øjeblikket oplever. Lad os diskutere numerologi. Jeg ved, hvem der er her. Jeg kender studenterne, der er her, og der er ikke noget, jeg har tænkt mig at sige i aften, der vil fornærme nogen af jer. Til dem af jer, der har studeret de gamle talsystemer, I ved hvor kompliceret, det er. I ved, at det kan ikke læres fra en scene på 20 minutter, og jeg vil ikke gøre det. I stedet vil vi undersøge processen, og vi vil anvende det på 2011. Er der et budskab i tallet? Måske er der. Så lad os begynde med numerologi.

 

Numerologi er studiet af energien i tallene. Nu er der mange, der ikke forstår dette, fordi de ikke føler nogen energi omkring tallene. Det skal studeres og forstås. Det er ikke nødvendigvis en tre-dimensionel egenskab i jeres liv. Ligesom det åndelige ligger uden 3. dim., gør selve numerologiens essens det også. Du er nødt til at tænke dig ud af din dimension og tro på det, der er energien omkring et tal.

 

Så her er en redegørelse, jeg vil give. Numerologi er ikke et system. Hvis du ser på tallet i fysik, og du studerer fysik, indser du, at fysik ikke er et system. Tværtimod, det er et kort. Det er et kort med formler for, hvorledes Skaberen sætter verden i bevægelse. Det er et kort, der ligger foran dig, som når du forstår det, kan du bruge et system, der kan anvendes til kortet for at sende et raketskib til Mars. Så systemet får dig til Mars ved at bruge kortet over fysik. Når du begynder at tænke på denne måde, vil du forstå, at numerologi er et esoterisk energi-kort, der beder dig om at udvikle systemer til dets brug. Så det er det kort, du ønsker at forstå, for kortet er med til at vejlede dit liv på måder, der gør det lettere på planeten, hvor du bor.

 

Ligesom ethvert andet kort tvinger Kortet dig ikke til at gå den ene eller den anden vej. Kortet bare ligger der og er. Omfanget, du ønsker at studere kortet, er dit frie valg, men jo mere du studerer det, jo mere hjælper det dig med at forstå dit liv. Med denne enkle forklaring, ser vi så på de numerologiske aspekter i året 2011.

 

Vi kommer til at bruge den enkleste form, den oprindelige form, den ældgamle form for numerologi. Lad os se på de enlige cifre i 2011, og så lægge dem sammen med de andre enlige cifre og se på energierne omkring dem. Her er anerkendelse til dem af jer, der studerer numerologi og bare går ind i det: Men du kan ikke bare ignorere de enlige cifre. Du har en tendens til at lægge dem sammen med det samme, få en løsning og lade hele undersøgelsen ende som denne løsning [summen af tallene]. Dette virker, men det er ikke korrekt, for i processen, har du smidt tallene væk, der havde energi til at give løsningen. Så vi skal først se på to, nul, et, et [2-0-1-1].

 

Lad os ikke lægge det sammen endnu. Lad os i stedet bare kigge på det et øjeblik. Hvis der er energier omkring tal, og du er fortrolig med, hvad de er, hvad betyder de da? Lad os kigge på kortet. Der er nogen blandt publikum, som måske siger, "Det er virkelig ikke ret præcist. Ser du, disse tal var ikke tilfældige. De er en del af en numerologisk rækkefølge. De er nødt til at være tilfældige for at have energi." Nej, sådan er det ikke. De kan være i rækkefølge og stadig have betydning. Hvis de er i rækkefølge [såsom antallet af årene] kan du faktisk se fremad og vide noget, du ikke vil have vidst ellers, om hvad der er på vej. Så årstallene er planlagt i rækkefølge og det er ikke en overraskelse.

 

To, nul, et, et. Du må ikke lægge sammrn endnu. Når du gør det, vil du vide, hvad dette år drejer sig omkring i almindelighed, og nogle af jer har allerede gjort det. Men lad os blive hos cifrene. To, nul, et, et. I numerologisk udtryk repræsenterer to’eren det, du vil kalde dualitet, og det, vi kalder polaritet. Polariteten er energien, der er udviklet mellem det, der er guddommeligt, og det, der er lineært – den energi der er menneskeliv, og den der er guddommelig inde i menneskelivet. Nogle kalder det en kamp, nogle kalder det et sammenløb af energi, nogle kalder det et ægteskab, og nogle kalder det glæde. Vidste du det? Læg ikke et negativt aspekt i polaritet eller dualitet. Hvad nu hvis du har erobret en balanceret dualitet? Hvad nu hvis du absolut er på linje med polariteten mellem det guddommelige og menneskelige? Hvad hvis du elsker det? Hvad hvis du regnede det ud, vil det så være negativt? Nej. Hvad nu hvis det skaber glæde i dit liv, hver gang du vågner, og dine øjne åbner sig, og du siger, "Det er godt. Jeg er her på Jorden med Guds essens indeni, jeg er her for at plante frø af fred på planeten. Jeg kan næsten ikke vente på dagen i dag. Lad os gå." Nu ved jeg, at det vil ikke være jer alle. Men hvad nu, hvis det var sådan? Vil det være negativt? Nej, det er bare polaritet.Det repræsenterer simpelthen to’eren - polaritet mellem det guddommelige og det ikke-guddommelige.

 

Lad os nu tale om forvandling af denne polaritet. Hvad sker der, når du tager det ikke-guddommelige, og du har en guddommelig erkendelse i det? Så bliver det guddommeligt!

Hvad sker der med polariteten, når der ikke er poler mere? Har du nogensinde tænkt på det? Bliver den så et’ter? Det er en joke. [Kryon humor] Okay. Der er endda vittigheder i numerologi.

 

Det var to’erens polaritet. Så er der nullet. Nu vil nogle sige: "Jamen så skipper vi nullet, for det har ingen værdi." Det er ikke sandt. Det kan ikke have en værdi, når du bruger det i tre dimensioner,

for det er ikke i rækken fra et til ni. Det er heller ikke en pladsholder. Nul har en betydelig værdi i ikke at have nogen værdi, og det er en værdi, hvis du tænker over det! Det er vigtigt. Nogle gange adskiller det simpelthen de andre tal, så du bedre kan se kortet, og nogle gange spiller det en vigtigere rolle end det selv. Anvendt i beregning, er det en 10 gange multiplikator! Nuvel, er det ikke noget, eller ”gør” det noget? Ser du, hvad jeg mener? Hvis du ser på det kvantemæssigt,  skinner det virkelig. Men gør det ikke. Ikke endnu. Det er en anden kanalisering. [Kryon smil]

 

Dernæst har du et’teren. Jo, men det sidder ved siden af sig selv, endnu et. De enkle regler for numerologi siger, at denne situation ikke kan tages som et enkelt tal, det skal tages som en 11’er. Elve er det første i serien af Mestertal: 11, 22, 33, 44. Menneskeheden identificerer kun tre mester tal af de ni mulige. Ved du hvorfor? Der er ikke enighed om 44, 55, 66, 77, osv. Igen, ved du hvorfor? Fordi I ikke er dér endnu! I har ikke bevidstheden til at forstå, hvad de betyder. Åndeligheden, storheden, fysikken omkring dem ligger uden for rammerne af, hvor I befinder jer i øjeblikket.

 

Jeg vil give denne forudsigelse: inden for den næste generation, vil de, der studerer numerologi, de, der kender systemet, de der ved, hvad der kommer, få en smuk løsning på 44. Og så vil I vide, at I udvikler, lige som vi sagde, I ville... udvikle jer åndeligt og medfølende.

 

Så her har du de to, nul og de 11. Hvad er 11? Illumination! Det er også Kryons tal. Det er også det tal, du bliver ved med at se på dine ure, gør du ikke? Det er ikke en tilfældighed, kære I. Mange af jer ser 11:11 samtidigt og har gjort det i mere end 17 år. Det er symbolet for skiftet. Det er symbolet på synkronicitet, der siger til den gamle sjæl, "Du er kommet til et sted, du vidste, vil komme. Se, det er her. Se, det er her." Det er ikke en fejltagelse, at du ser 11:11. Lad mig lige et øjeblik sige, det gælder ikke, hvis man ser på 11:10 og stirrer på dette i et stykke tid.  [Latter] 11:11 skal præsentere sig selv i sin fylde, når du ikke forventer det, igen og igen og igen, udenfor odds chancerne.

 

Ahh, 11 ... illumination. Lad os nu sætte dem sammen. Du må ikke lægge dem sammen endnu. Hvad har vi? Hvad er meningen? Joh, en mening vi vil give dig er "oplysning om polaritet."

Har du tænkt på det? Hvad handler dette år om? Oplysningen om dualitet og polaritet! Hvis du oplyser noget, sætter du lys på det. Måske placererer du lys på noget, der har været i mørket,

noget, der giver dig information, som du ikke havde før? Nu har det virkelig ikke betydning,

når du lægger det sammen, som vi ikke har gjort endnu, men det giver indblik i de tal, du er ved at lægge sammen. Vi vil vende tilbage til indsigten om et øjeblik.

 

Hvad får du, når du lægger 2-0-1-1 sammen? Du får fire. De fire - det er Gaia’s år! For de fire er "struktur" foruden Jorden [Gaia energi]. Har du bemærket, hvad der foregår på planeten i år? Vi har ikke bare talt om vejret. Vi taler om mange ting. Vi taler om det, der er vulkansk, vi taler om de ting, som selv Gaia talte om, da Gaia stod og veltalende udtrykte sig på Grand Canyon. Hun sagde, "Vi er ikke færdige endnu. Forvent skift. Forvent flere omvæltninger. Forvent mere vejr." Gaia ved det. Og mens vi er ved det, Gaia vil på sammme tid sige det samme til jer, som jeg har sagt: Frygt ikke for disse ændringer. De er til tiden, på mål. Jeg har kanaliseret dette før, og har endda givet jer nogle forudsigelser af nogle af jeres største jordskælv, så I ikke vil blive chokeret, da de kom. [Der tales af forudsigelsen Kryon gav i 2008 i Chile]. Disse ting er meget forudsigelige, fordi når polerne smelter let, omfordeles vandet på planetens tynde skorpe. Det skubber til skorpen på måder, der ikke har været presset på i æoner, og resultatet er jordskælv og vulkaner. Det er ikke enden af verden, det er simpelthen vandets kredsløb og min partner vil forklare det i morgen [Lee vil forelæse inden seminaret.]

Så 2011 er strukturelt og året for Gaia. "Okay, vi vidste det " siger du måske. Så lad os gå tilbage til finesserne, illuminationen af dualitet. Hvordan kan vi anvende dette, og hvad er den bedste måde? Her er mere esoterik. Hvis du vil anvende noget i dit liv numerologisk, er du nødt til at se på, hvordan det gælder for dig - ikke din nabo og ikke generelt. Du vil ønske at give det til dig selv. Du er her for at arbejde på noget, er du ikke? Der er formål i hver stol her [der tales om mennesket, der sidder på hvert sæde]. Er det bare for at vide mere? Er det for at finde glæden i dit liv? Er det for at helbrede dig selv? Er der frustrationer, der har tynget dig, du gerne vil af med? Vil du gerne have noget, du aldrig før har haft, med hensyn til fred og glæde? Du har fået at vide, det er tilgængeligt. Hver eneste af jer har et forskelligt formål med at være i stolen.

 

Nu vil jeg vise dig noget. Jeg vil gerne vise dig holdning. Du kommer med et problem, og vi kommer med et følge af kærlighed. Vi bringer løsning. Vi vil imidlertid ikke fikse noget for dig. Vi kommer for at vise dig kortet, og hvordan du kan fikse en eller anden angst for noget. Så hvad gør du? Måske kan du i dag begynde med at undersøge energien i numerologi trukket til dig. Hvordan kan du trække det ind i dig selv? Vil du visualisere et tov, der trækker noget esoterisk, som du ikke rigtig forstår? Og trukket ind i hvad? Du skal gøre det med dit DNA!

 

"Her begynder han igen," vil nogen sige. "Det er Kryon, der igen taler om biologi. Hvorfor taler du ikke om åndelige ting, Kryon? Jeg vil vide noget om mine engle. Jeg vil vide noget om mine vejledere. Jeg vil gerne vide noget om esoteriske ting, om Ufo’er. Men der begynder du igen at tale om biologi ... et molekyle." All right. Lad os tale om molekylet, men lad os tale om det på en måde, der kan overraske dig. For det indeholder alt det, du bad om! Lad os igen se på den første gang i historien, hvor det storslåede i DNA-feltet blev set og optegnet. Jeg har givet dette eksempel mange gange før. Jeg vil gøre det kort, men jeg vil fortælle dig at der er betydning i dette budskab. Jeg bringer det til dig nu, tilbageskuende, så vil du se, hvad jeg vil have dig til at se.

 

 

Åbenbaringen af DNA Kvantefeltet, som det er set i historien

Den gamle profet Elias er en profet for alle de største religioner i dag. For dem, der er Israelske, Islammiske og Kristne, i jeres skrifter er Elijah for alle en stor profet ... en af faderprofeterne. Han var viis, og alle respekterede ham.

 

Elias gjorde noget, som ingen andre mennesker nogensinde havde gjort. Han ønskede at stige op, mens han levede, og han ønskede det optegnet, så alle kunne vide, hvordan det så ud. Det vil sige, at han ønskede at få det nedskrevet, og set af nogen med en aftale om at se det. Og han gjorde det. Elias valgte sin dubleant, Elisa, til at se ham og optegne det, han så. Jeg har videregivet den historie så mange gange, men den er storslået, hver gang den gives!

 

Nu, vil Elisa have noget til gengæld. Han lavede en aftale med Elias. "Mester, jeg vil gøre alt det, du vil. Hvis du virkelig tager afsted, kommer jeg til at savne dig så meget! Men vil du give mig din kappe?" Nu er det måske ikke forklaret godt nok, så jeg har tænkt mig, at fortælle dig hvad det betyder, og jeg vil have dig til at se noget så avanceret, at det selv i dag er noget, der ikke engang tales om. Vi har to mænd, som er åndelige. Den ene er ved at stige op og forlade planeten. Den anden spørger om at måtte overtage al visdommen, den forladende nogensinde har haft, og får den overført til den tilbageblevne. Ved du hvordan det som regel gøres? De er begge nødt til at dø! Det gøres på den anden side af sløret ved aftale, og én kommer tilbage med den andens visdom. Men ikke denne gang.

 

De kiggede i hinandens øjne og Elias smilede, og han sagde: "Det er sket. Det er din." Sandelig ja! Lad historien vise, at efter Elias opstining, gik Elisa i gang med at gøre store og storslåede ting, selv nogle, som var større end nogen, mester Elias gjorde. Elisa tog profeten Elias visdom og kappe på sig og det blev hans. Nu, kære du, fortæl mig hvad denne proces handler om? Hvorfor kan I ikke gøre det i dag? Joh, jeg vil fortælle dig, det var ikke 3D. Jeg vil fortælle dig, at det er noget af det mest esoteriske, der nogensinde har fundet sted, men næsten ingen taler om det.

 

Hvad mener du om at videregive din visdom til en anden efter aftale? Nå, det er et emne for en anden kanalisering. Det er kvante. Det er smukt. Det er en proces. Og når vi er ved det, har det noget med 44 at gøre! Forestil dig, et menneske med evnen til at videregive visdom uden død! Selv Shamaner kunne ikke gøre det! Åh, de prøvede, men de kunne ikke. Det er derfor de største shamanistiske sjæle, der levede på Jorden fik deres viden givet videre, når de døde. Det var nødvendigt at komme tilbage gennem deres Akasha. Forestil dig, hvordan det vil være, hvis du kunne overføre alt det, du har lært til en anden! Dette er et koncept, der endnu ikke er kendt af næsten alle på planeten. Kun tibetanerne har denne viden for tiden..

 

 

Opstigelsen af Mester Elias

Elias gik ind i feltet med Elisa seende til. Som Skriften siger i det, du vil kalde Anden konge bog, skete følgende: Elias forvandledes til en kugle af lys! Elisa skrev så hurtigt han kunne. Elisa følte virkningerne af forvandlingen, mens han skrev så hurtigt han kunne, men var forbløffet over synet. Det var en kugle af lys, men så lys, så spillende i alle regnbuens farver.

 

Nu ønsker jeg at du ser det, der ikke skete og efterprøve det for dig selv i skrifterne. Intet lys i himlen kom ned for at hente Elias! Har du indset det? Intet kom ned fra oven. Al energien Elisa så, blev frembragt af Menneskevæsnet kaldet Elias. Han havde gjort det med sin egen åndelighed, som han øjeblikkeligt forvandlede til Gudsdelen, han var. Han kunne heller ikke forblive sådan ret længe, ellers vil han fordampe alt omkring sig! Det skete hurtigt, og Elisa så det.

 

Elisa vidste ikke rigtig, hvad han så, men det var fantastisk. Næsten øjeblikkeligt, mens Elisa tæller dem, var der tre slags energier, der kom ned for at hjælpe Elias ind i himlen. Metaforen var, at Elias red på en vogn trukket af tre hvide heste. Noget åndeligt, der er ude af 3. dim. er altid en metafor, kære I. Det er den eneste måde at give budskaber om ting, du ikke kan forestille dig. Men jeg vil have dig til at se på numerologi. Det handler om de tre - det katalytiske tre. Det er i åndelighed overalt. Du kan finde det i alle religioner, der repræsenterer energier fra Gud. Der er noget om de tre. Vi kan endda sige til dig nu, at vi bruger det tredje sprog ovenover dig, når du hører og læser dette. Det tredje sprog er en metafor for Guds katalytiske kommunikation med mennesker. Det var kommunikationen til Elisa, om det Elias oplevede. Elisa var overvældet! Han navngav stridsvognen, Elias red i. På hebraisk, kaldte han den Merkabah, som betyder "at ride." Elias red på sin egen Gudsenergi.

 

Nu, lad mig fortælle dig, hvad Elisa i virkeligheden så. Han var det første menneske i historien, der stirrede på det, som er skabt i hvert eneste menneskevæsen, ud til en afstand på otte meter. Det kaldes DNA Kvantefeltet [Merkabah]. Hvis du har Gud inde i hver enkelt stykke af dit DNA, og DNA’et begynder at blive aktiveret, vil du få den samme oplevelse som Elias havde! Og så, der er det - DNA, endnu en gang. Det er ikke bare biologi, ikke bare et molekyle, men bærer af alt det åndelige i hvert enkelt menneske.

 

Dine Akasha optegnelser er der. Alt det, du nogensinde har gjort, er der. Alle dine livs lektioner er der. Din åndelige kerne er der. Dit engle navn er der. Selv Ufo energi er der! Alle disse ting, som er åndelig enestående i hvert eneste menneske, er der. Så nu, hvor vi har etableret dette, og vi har vist dig, hvad vi vil vise dig om det, der er kvante omkring ethvert levende menneske, lad os tale om det.

 

Vi har identificeret DNA lagene for dig. Du har det i en bog. Du har deres hebraiske navne, alle navnene på Gud. Er det ikke interessant? Kan du se, hvordan hver enkelt lag er beæret? Der er ikke noget almindeligt ved dem, eller dig! Så nu, hvis du ønsker at forstå et begreb om, hvad du gør for dig selv i år, hvilken en af disse konceptuelle lag af DNA du vil arbejde på? Vi vil fortælle dig det, og vi vil give dig et eksempel. Det vil være et eksempel, vi virkelig ønsker at slå en klo i [forankre,] så du ikke glemmer det. Denne kanalisering er lige så vigtig som nogen, vi nogensinde har givet, og alligevel så enkel, som vi nogensinde har givet dem. Du vil se.

 

 

Hvad er DNA laget at arbejde på i år?

Nu ...er der dem, der kender lagene allerede, og de fastslår: "Nå, det er nødt til at være lag seks. Det er det Højere-Selv. Det er nødt til at være det. Trods alt er det Højere-Selv portalen for kommunikation. Når du giver dig  til at meditere, er det det, du aktiverer, det er pipelinen. Når du kalder på indre glæde, er det også pipelinen. Det er nødt til at være det. Det er det, vi arbejder på, ikke?" Jeg vil sige, det er det ikke. Nej, det er det ikke.

"Det er nødt til at være nummer 10, så. Det er et meget åndeligt lag. Det har at gøre med essensen af din eksistens, med vores guddommelighed. Guddommelighed er kilden til din eksistens. Så det er nødt til at være denne. Det handler om den kreative kilde, og om det, der ikke er Gud, men Skaberen, en energi adskilt fra Gud, som er en repræsentation af alt der er, og skabelsen af universet."  Jeg vil sige, nej, det er ikke det heller.

 

"Nå, måske er det så lag 12," siger du måske. "Lag 12 er meget svært at forstå, fordi det er så simpelt fremført. Det kaldes den Almægtige Gud. Dette skal det være." Lad mig fortælle dig, hvad lag 12 er. Det er Guds ansigt i dig! Den Almægtige Gud i dig er det, folk ser, når du er medfølende, det er hvad folk ser, når du er forelsket. Det er hvad folk ser, når du fejrer spørgsmål og du er glad. Skabelsens gavmildhed er den almægtige Gud. Er det det? Nej, det er det ikke.

 

Alle disse lag er vigtige, de er alle hellige. Men nej, ingen af dem er det, dit arbejde handler om i år. Du har allerede et fingerpeg, for det er indsat i årets navn. Det er nummer 11. Og det er her, vi får problemer, fordi det forståes ikke. Så jeg har tænkt mig at forklare det.

 

 

Det elvte DNA Lag

DNA lag nummer 11 er defineret som visdommen i det guddommelige feminine. Nu, er det her, hvor vi taber alle mændene. [Latter] For i 3. dim., ønsker I det ikke virkeligt, vel, mænd? Det er fordi I tænker på florlette ting, feminine ting. Du er en mand, og energien i dette lag synes ikke nødvendigvis at være i rimelig forhold til dit køn [del af en mand]. Men det er meget 3 dim., og det er ikke sådan. Først og fremmest har I alle været begge køn. Du ved det, ikke? I foretager skift. Vi har diskuteret det mange gange. Du skal vide, at dette er en del af systemet. Det udvikler balancen gennem mange udtryk og inkarnationer af, den du er i dag. Ofte er det kvinden, der har kriger energi, og manden er den blide moder. Det er alt sammen i jer. I er alle en blanding, så jeg kan tale om det vise guddommelige feminine, og jeg taler til hver eneste i rummet, for der er ingen køn hos Gud. Så jeg har tænkt mig at definere denne vise, guddommelige energi på en måde, som du vil forstå.

 

Først og fremmest, hvad er visdommen i det guddommelige feminine? I nogle få ord, hvad er denne visdom? Hvad er det, der er så vigtigt for dette år? Lad os tale om funktionaliteten af det, det er, og visdommen i det guddommelige feminine. Hovedsageligt er det medfølelse. Det er det centrale ord, og du har hørt det før, har du ikke? Du har endda hørt dette fra Adamus denne weekend [der tales om den tidligere kanalisering af Geoff Hoppe]. Du har hørt det fra Gaia, har du ikke? [Der tales om den tidligere kanalisering af Pepper Lewis]. Medfølelse. Hvilken slags medfølelse, kunne man spørge? Medfølelse med andre mennesker? Ja. Men det er mere end det. Og jeg har tænkt mig at forklare det til dig i begreber, du vil forstå.

Grunden til at medfølelse og visdom er forbundet med det feminine, er den, jeg har tænkt mig at give dig nu. Du har et storartet eksempel, hvor I alle vil forstå det, selv mændene i lokalet, for de har selv haft denne oplevelse. Gamle sjæl, du er i den mandlige krop, og du er stolt af det, men du har haft oplevelsen af det kloge guddommelige feminine og når jeg begynder at tale om det, er du nødt til at huske. Det handler om fødslen.

 

 

Metaforen om Moderen og Barnet

Der er intet som at føde et barn. Det ætser erfaringen ind i bevidstheden hos hvert eneste menneskevæsen, der på en eller anden måde er i gang med den oplevelse. Når englene står omkring sengen og synger, og man hører barnets første skrig, er det så glædesfyldt! Og hvis du er heldig nok til at være i en situation, hvor du lægger dette barn til et moders bryst, og barnet måske kigger op et øjeblik, er det den første øjenkontakt. Der er intet som det på planeten!

 

Så det er det, jeg vil tale om lige nu. Hvor meget vil du elske dette barn, mor? Hvad vil du sætte denne energi til på en skala fra et til 100? Mødrene i rummet siger, "Et hundrede og tyve." Der er intet som det. Skabelsen af livet er frygtindgydende og storslået. Den repræsenterer al mønstergivning af dig i barnet. Alle de fyldestgørende ting, er kommet igennem, og barnet er perfekt. Esoterisk er barnet, du forventede, her. Esoterisk kan det endda være en fortidig slægtning. Det er sådan det fungerer. Du ved det, gør du ikke? Esoterisk valgte barnet dig. Esoterisk valgte du barnet.

 

Så det øjeblik er magi, og hvis du forstår dette smukke, åndelige arbejde, er det endnu mere magisk. Men selv hvis du er totalt uvidende om nogen af disse ting, er det stadig magisk. Fordi der er den dynamiske og mange-dimensionelle kærlighed mellem spædbarnet og moderen, som ikke kan beskrives. Det er universelt og på verdensplan.

 

Nu vil vi give dig et eksempel på en tænkt situation. Mens vi kigger på denne kærlighed, vil jeg give dig en metafor at overveje. Jeg ønsker at give dig et eksempel på den vise, guddommelige moders medfølelse. Det er ikke bare medfølelse med andre mennesker på planeten, det er medfølelse med Gud. Det er medfølelsen i dualitets-forholdet, der er guddommelig i mennesket.

Det repræsenterer det kærlighedsbånd mellem mor og barn, som er medfølende kærlighed. Det repræsenterer også kommunikationen mellem dig og Gud, båndet mellem os. Det er metaforen. Når du løser, hvem Gud er i dit liv og i din krop, vil alt andet begynde at ryddes op.

 

Så lad os lege med denne imaginære situation. Lad os i dette magiske øjeblik sige, at barnet pludselig er aldersløst og intelligent. Pludselig er tiden suspenderet. Pludselig, begynder barnet at stille dig spørgsmål! Så bare for et øjeblik, kommer barnet til at spørge dig om, hvem du er, og hvad du ønsker. Tag nu ikke fejl af, hvad metaforen handler om, for det, dette barn vil få fortalt af moderen, er det, jeg vil fortælle hver enkelt i stolen om dig og Gud. Så lyt til denne udveksling mellem mor og barn, der repræsenterer det kloge, guddommelige feminine.

 

Barnet taler til moderen: "Mor, hvordan vil mit liv komme til at blive sammen med dig? Hvem er du i virkeligheden? Hvad vil du komme til at gøre?"

 

Tænk et øjeblik over, hvad dit svar vil være. Lad os spørge dig, vil det være sådan?

 

Moderen ser ned på det nyfødte barn på hendes bryst og siger: "Jo, det første, jeg har tænkt mig at gøre mit til, at jeg forbliver at være en hemmelighed for dig. Du vil virkelig få et hårdt arbejde med at finde ud af, hvor meget jeg elsker dig. Jeg har tænkt mig at vil inddele det og anbringe det på steder, hvor du er nødt til at søge og søge for at finde det. Det vil være i mørket, kun isoleret for andre mennesker, ikke dig. Der vil være mange hemmeligheder, og du vil måske aldrig finde mig."

 

Vil du sige det til dit barn, mor? Er det budskabet? Eller er du vil sige det modsatte?

 

"Jeg er her for dig, jeg er her for dig! Jeg er helt åben for dig og jeg har tænkt mig at være sammen med dig hele dit liv. Du vil aldrig være nødt til at søge efter mig, fordi jeg vil være ved din  side, elske og beskytter dig. Der vil aldrig være hemmeligheder om, hvor jeg er ... ingen hemmeligheder! Det vil være ligegyldigt, hvad du bliver fortalt, eller hvad andre tror, jeg er her!"

 

[Pause]

 

Det er sandheden om, hvad du vil sige til dette særlige væsen, der netop er ankommet med dit blod, er det ikke? Barnet sukker og omfavner dig tættere. Det er sandheden.

 

"Fortæl mig mere, mor! Hvad ellers?"

 

Mor, vil du så se dit barn i øjnene og sige:

"Nuvel, for du nu også skal have et godt forhold til mig, ønsker jeg du vil lide en lille smule. Ikke kun det, der vil være nogle opførsels egenskaber ... et par tusinde trapper at gå op ad. jeg kommer til at ønske at smække dig et par gange, så jeg gør dig utilpas og elendig og tvivle om dit værd. Så hvis du ikke opfører dig ordentlig, forlader jeg dig."

 

Vil du sige det? Svaret er NEJ! Og jeg vil gerne fortælle jer, at heller ikke Gud siger det til dig!

 

Lyt til mig, menneskevæsen, det behøver ikke at være svært. Mennesker har sat menneskelige regler op om Gud. De har gjort Gud til et menneskevæsen, endda givet Gud et menneskeligt biologisk køn, endog sat krige i himlen! De har gjort så meget andet for at menneskeliggøre skaberen af universet! Køb det ikke. Brug din egen åndelige logik. Dette er ikke vores forhold, gamle sjæl, og har aldrig været det.

 

Jeg ønsker du vil komme væk fra dette sted vidende, hvem du er: Barnet, der ligger på den Almægtige Skabers bryst, og kigger ind i Guds øjne.

 

Lad os få det næste spørgsmål, men denne gang er metaforen opløst. I stedet, er det dig og Gud: "Gud, hvad ønsker du? Hvad ønsker du af mig?"

 

"Jeg vil have dig til at elske mig hele dit liv. Jeg ved, at der vil være vanskelige tider, og der vil være tidspunkter, du ikke forstår, hvad der foregår. Jeg ved du er et barn, og du kommer til at få vokse-smerter. Jeg ved, at der vil være tidspunkter, hvor du trækker dig tilbage fra mig, og du kommer tilbage. Men jeg vil, du skal vide, jeg altid er her. Og min hånd er altid ude for at hjælpe dig gennem mørket. Du kan kalde på mig når som helst." Og dette, kære du, er vores forhold til dig.

 

Jeg repræsenterer et stykke på den anden side af sløret, der kan tale åbent og frit til gamle sjæle her på dette sted, og jeg siger: "Dette er vores forhold af medfølelse." Og det er det, dette år drejer sig om.

"Hvad ellers, Gud, hvad ønsker du ellers?" Hvad vil mor sige over en årrække? Det er det samme for os. Barnet vokser op og moderen siger: "Tja, hvorfor kommer du ikke til middag oftere?" Selv når barnet har et liv i dets eget og har regnet det hele ud, og har endda deres egen familie, fortsætter mor kærligheden og siger: "Hvorfor tager du ikke og ringer til mig engang imellem?" Og du behøver ikke at være jødisk! [Latter]

 

Det er, hvad jeg vil give dig lige nu. Det er det, du vil fortælle barnet, er det ikke? Barnet er kærlighed i livstid. Kunne det være enklere? Kunne det være mere dybtgående rent? Hvorfor placerer menneskeheden Gud i en kasse, fanget i menneskeform med menneske- egenskaber, såsom køn, dom, misundelse, hævn og straf? Det er ikke sådan vi er! Vi er skaberne af alt der er, indbefattet skønheden, der er menneskevæsnet.

 

De negative og skræmmende kendetegn er ikke dem, du fortæller om til dit barn, gør du vel? Mor? Far? Og heller ikke vi! Så ordet er medfølelse. Det svarer til de 11 i 2011, og det svarer til det, der er 11 i DNA, og det svarer til energien, som du arbejder på nu. For når du får moderens medfølelse, det vise, guddommelige feminine, vil denne din polaritet mellem Gud og menneske ikke længere kaldes en dualitet. I stedet er det en singularitet, der er dig og Gud som én.

 

Kære du, enhver vil se det på dit ansigt. Det er når healingen begynder, som du er kommet for. Så problemerne er løst. Dette er, når du begynder at plante frø for fred på Jorden.

 

Hvorfor tager du ikke imod vores tilbud? Hvorfor kalder du ikke på os engang? [Latter] I aften, måske? Vil det gøre så ondt at løfte hænderne mod himlen og sige: "Jeg elsker dig, Gud"?  Vær ikke overrasket, hvis du føler vores hånd i din, der siger: "Det er på tide du kaldte."

 

Det er aftenens budskab. Det er det, dette år drejer sig om.

 

Forbliv at være centreret, bliv medfølende. Åh, der vil være forstyrrelse, gamle sjæl, for du er i kamp. Vi fortalte dig, at du vil være det. Denne kamp er mellem det gamle og den nye energi, og det er ikke behageligt. Nogle af jer gennemgår noget, I ikke forventer. Forbliv centreret. Det, der er i dig, som er Gud, er stadig din forældre energi. Frøene er der og vil altid være der, som skaberen af alt der er. Kærligheden er evig, og nu har jeg sagt det, og mange gamle sjæle havde behov for at få hørt det.

 

Lad healingen begynde.

 

Og sådan er det.

 



 
 

Til-  bage

Opdateret d. 13.7.2011